Spring til indhold

Krim-khanatet

Koordinater: 44°45′18″N 33°51′09″Ø / 44.755°N 33.8525°Ø / 44.755; 33.8525
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Krim-khanatets flag
Krim-khanatets udbredelse omkring år 1600

Krim-khanatet var et krim-tatarisk khanat, som opstod på Krim-halvøen ved opdelingen af Den Gyldne Horde år 1430 og som bestod frem til den russiske erobring i 1783. Khanatets hovedstad var Bakhtjisaraj.

Samtidig med andre folkeslag havde tyrkiske stammer, som tilsammen med mongolske stammer udgør grunden for krimtatarerne, levet rundt om halvøen siden hunnernes tid. I 1200-tallet etablerede de sig i de nordlige og centrale dele af halvøen. Blandt disse tyrkiske folk fandtes en lille befolkning, karaimer, som fortrinsvis levede omkring fortet Çufut Qale (tillige Qırq Yer). Islam vandt udbredelse på halvøen år 1315.

Da Den Gyldne Horde svækkedes efter nederlaget til Timur Lenk i 1395, voksede ønsket om selvstændighed. Efter 1400 inviterede de lokale separatister en efterkommer af Djengis Khan og udfordrer til Den Gyldne Hordes trone, Hacı Giray, til at blive deres khan. Hacı Giray tog imod deres invitation og rejste fra sit eksil i Storfyrstendømmet Litauen. Han kæmpede for uafhængighed mod Horde 1420-1441, og opnåede i sidste ende at succes. Efter udråbelsen til khan i 1449 flyttede han sin residens fra Qırım, og han og hans efterfølgere regerede Krim-halvøen og dens omgivelser (undtagen den sydlige og sydvestlige kyst og havne, der var under genuesisk kontrol) fra hovedstaden Qırq Yer (i dag en del af Bakhtjisaraj) på det centrale Krim.

De genuesiske handelssteder på halvøen erobredes 1475 af den osmanniske general Gedik Ahmet Pascha, under sultan Mehmed 2.'s regering, og den krimske khanen Mengli Giray, som havde håbet at kunne bevare sin selvstændighed, blev fordrevet. Krim-khanatet blev tvunget af acceptere osmannisk overherredømme, og fra og med 1478 var de krimske khaner nominelt underlagte som vasaller under Det Osmanniske rige. Mengli Giray kom siden atter til magten efter, at han havde erkendt vasalskab til sultanen, accepteret at betale tribut og at mobilisere på sultanens forlangende. Således var krimtatarerne i årene 1497-1498 på osmannisk anmodning behjælpelige ved besejringen af de polske tropper, som var trængt ind i Moldavien.

1502 besejrede Krim-khanatet den sidste khan over Den Gyldne Horde, hvilket åbnede vejen for Zarruslands erobringer af Kazan-khanatet 1552 og Astrakhan-khanatet 1556. Krim-khanatet skal have hjulpet den fremtidige osmanniske sultan Selim 1. med at 1511 få en postering som provinsguvernør, som banede vej for hans tronbestigelse året efter, og gav ham desuden tropper til hans ekspansionskrige.

1569 angreb khanatet Astrakhan, som da var under russisk overhøjhed. 1571 anførte Mohamed Khairi efter ordre fra khan Devlet 1. Giray en krimtatarisk horde i et hærtog nordpå mod Rusland, og Moskva udplyndredes; man lod byen afbrænde, afkrævede tribut af den russiske zar og skal have taget 100.000 fanger. I 1500- og 1600-tallet blev Ukraine angrebet, og sammenlagt henved to millioner rekrutter og krigsfanger blev taget med tilbage til Krim; disse angreb blev mødt med modstand fra zaporogerne (tillige kaldet zaporozje-kosakkerne efter deres bosættelse rundt om byen Zaporizjzja). År 1578 understøttede krimtatarerne den osmanniske hær i krigen mod Persien.

I 1600-tallet blev Rusland stadig mægtigere, og i 1678 blev halvøen belejret af russiske tropper; i 1697 erobredes Perekop. 1736 invaderedes halvøen af russerne, og Bakhtjisaraj hærgedes. Den osmanniske dominans over krim-khanerne varede frem til 1774, hvor osmannerne efter den russisk-osmanniske krig 1768-1774 blev tvunget til at afstå magten over halvøen ved freden i Kutschuk-Kainardji.

Efter at de var blevet besejret af Aleksandr Suvorov i 1777, kom krim-khanerne under russisk overhøjhed. Indvandringen af kristne ukrainere, grækere og armeniere til Krim førte til økonomisk sammenbrud og borgerkrig mellem khanerne. År 1783 annekteredes Krim af Katharina 2., "fra nu af og for al fremtid"; dette anerkendtes af Det Osmanniske Rige ved freden i Jassy 1792 (1791 i henhold til den julianske kalender).

Regeringstid Khanens navn Noter
cirka 1427 eller 1441 - 1456 Haci I Giray Første regeringsperiode
1456 Hayder
1456-1466 Haci I Giray Anden regeringsperiode
1466-1467 Nur Devlet Første regeringsperiode
1467 Meñli I Giray Første regeringsperiode
1467-1469 Nur Devlet Anden regeringsperiode
1469-1475 Meñli I Giray Anden regeringsperiode
1475-1476 Nur Devlet Tredje regeringsperiode
1476-1478 Dynastiet midlertidigt fordrevet.
1478-1515 Meñli I Giray Tredje regeringsperiode
1515-1523 Mehmed I Giray
1523-1524 Ğazı I Giray
1524-1532 Saadet I Giray
1532 İslam I Giray
1532-1551 Sahib I Giray
1551-1577 Devlet I Giray
1577-1584 Mehmed II Giray
1584 Saadet II Giray
1584-1588 İslam II Giray
1588-1596 Ğazı II Giray Første regeringsperiode
1596 Fetih I Giray
1596-1607 Ğazı II Giray Anden regeringsperiode
1607-1608 Toqtamış Giray
1608-1610 Selamet I Giray
1610-1623 Canibek Giray Første regeringsperiode
1623-1628 Mehmed III Giray
1628-1635 Canibek Giray Anden regeringsperiode
1635-1637 İnayet Giray
1637-1641 Bahadır I Giray
1641-1644 Mehmed IV Giray Første regeringsperiode
1644-1654 İslam III Giray
1654-1666 Mehmed IV Giray Anden regeringsperiode
1666-1671 Adil Giray
1671-1678 Selim I Giray Første regeringsperiode
1678-1683 Murad Giray
1683-1684 Hacı II Giray
1684-1691 Selim I Giray Anden regeringsperiode
1691 Saadet III Giray
1691-1692 Safa Giray
1692-1699 Selim I Giray Tredje regeringsperiode
1699-1702 Devlet II Giray Tredje regeringsperiode
1702-1704 Selim I Giray Fjerde regeringsperiode
1704-1707 Ğazı III Giray
1707-1708 Qaplan I Giray Tredje regeringsperiode
1709-1713 Devlet II Giray Anden regeringsperiode
1713-1715 Qaplan I Giray Anden regeringsperiode
1716-1717 Devlet III Giray
1717-1724 Saadet IV Giray
1724-1730 Meñli II Giray Første regeringsperiode
1730-1736 Qaplan I Giray Tredje regeringsperiode
1736-1737 Fetih II Giray
1737-1740 Meñli II Giray Tredje regeringsperiode
1740-1743 Selamet II Giray
1743-1748 Selim II Giray
1748-1756 Arslan Giray Første regeringsperiode
1756-1758 Halim Giray
1758-1764 Qırım Giray Første regeringsperiode
1765-1767 Selim III Giray Første regeringsperiode
1767 Arslan Giray Anden regeringsperiode
1767-1768 Maqsud Giray
1768-1769 Qırım Giray Anden regeringsperiode
1769-1770 Devlet IV Giray Første regeringsperiode
1770 Qaplan II Giray
1770-1771 Selim III Giray Anden regeringen
1771-1775 Sahib II Giray
1775-1777 Devlet IV Giray Anden regeringsperiode
1777-1782 Şahin Giray Første regeringsperiode
1782 Bahadır II Giray
1782-1783 Şahin Giray Anden regeringsperiode

Befolkningsgruppen krim-tartarer

[redigér | rediger kildetekst]

Efterkommerne af befolkningen i Krim-khanatet kaldes for krim-tartarer og udgør en betydelig del af den nuværende befolkning på Krim-halvøen.

De blev dog deporteret til centralasien, da Sovjetunionen erobrede Krim fra tyskerne i 1944 under anden verdenskrig, men en del kom tilbage efter Sovjetunionens opløsning i starten af 1990'erne.

44°45′18″N 33°51′09″Ø / 44.755°N 33.8525°Ø / 44.755; 33.8525