Spring til indhold

Franz Josefs Land

Koordinater: 80°34′00″N 54°47′00″Ø / 80.566666666667°N 54.783333333333°Ø / 80.566666666667; 54.783333333333
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Franz Josefs land indrammet i rødt

Franz Josefs land (russisk: Земля Франца Иосифа, Zemlja Frantsa Iosifa) er en russisk øgruppe i Ishavet, øst for Svalbard og vest for Novaja Zemlja. Øgruppen består af 191 øer og har et areal på 16.134 km². Øerne har ingen fastboende. De administreres af Arkhangelsk oblast.

Kap Fligely på øen Rudolføen er det nordligste punkt af Europa, Eurasien, og Rusland og er 911 km fra Nordpolen.

Øgruppen blev opdaget i 1873 af en ekspedition ledet af Julius von Payer og Karl Weyprecht fra Østrig-Ungarn. De opkaldte øerne efter kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn. Øerne blev i 1926 en del af Sovjetunionen. Norge, som på den tid omtalte øerne som Fridtjof Nansen Land, protesterede på indlemmelsen, da Norge også ønskede suverænitet over øerne.

Menneskelig aktivitet

[redigér | rediger kildetekst]
Udsigt fra Belløen. Billedet blev taget i forbindelse med ekspeditionen In the footsteps of two captains

Turistrejser til øgruppen er stærkt begrænset. Der findes ingen infrastruktur, og man kan kun komme til øerne med isbryder, typisk fra Murmansk. I 2012 var der otte landgange på øerne. En medvirkende faktor til det lave antal turister er, at det er vanskeligt at få tiladelse til at besøge øerne, og fordi Kolabugten ofte er lukket som følge af militærøvelser. Den hyppigste transport til øerne er en 3-ugers tur til Nordpolen med den atomdrevne isbryder 50 Let Pobedy, som stopper ved øerne på sin rute.[1] De mest populære turistdestinationer er områder med fuglefjelde og hvalroskolonier som Kap Flora på Northbrookøen og Kap Rubini på Hookerøen, samt historiske steder som Fridtjof Nansens hytte på Jacksonøen.[2] Ofte bliver turisterne fløjet ind til øerne med helikopter.[3]

  1. ^ "Travel to Franz Josef Land". Arkiveret fra originalen 3. februar 2020. Hentet 13. januar 2019.
  2. ^ Barr (1995): 153
  3. ^ Barr (1995): 154
Litteratur
  • Julius Payer: New Lands within the Arctic Circle. Narrative of the Discoveries of the Austrian Ship Tegetthoff in the Years 1872-74 (D. Appleton, New York 1877)
  • Fridtjof Nansen: Farthest North. Being the Record of a Voyage of Exploration of the Ship FRAM 1893-96. (Archilbald Constable and Co, Westminster 1897)
  • Frederick G. Jackson: A Thousand Days in the Arctic (Harper & Brothers Publishers, New York and London 1899)
  • Luigi Amedeo of Savoy: On the Polar Star in the Arctic Sea (Dodd, Mead & Co., New York 1903 and Hutchinson & Co., London 1903)
  • Anthony Fiala: Fighting the Polar Ice (Doubleday, Page & Company, New York 1906)
  • Gunnar Horn: Franz Josef Land. Natural History, Discovery, Exploration and Hunting (Skrifter om Svalbard og Ishavet No. 29. Oslo 1930)
  • Barr, Susan (1995). Franz Josef Land. Oslo: Norwegian Polar Institute. ISBN 82-7666-095-9.
  • Lück, Michael (2008). The Encyclopedia of Tourism and Recreation in Marine Environments. CABI. ISBN 978-1-84593-350-0. Arkiveret fra originalen 30. december 2019. Hentet 13. januar 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:

80°34′00″N 54°47′00″Ø / 80.566666666667°N 54.783333333333°Ø / 80.566666666667; 54.783333333333