De bedste lokale multiplayer-spil til PS5

Nyd de seneste og bedste lokale multiplayer-spil til PS5 med en ekstra trådløs DualSense-controller – fås nu i en række stilfulde farver.

Multiplayer sportsspil

Opnå en højere score end dine modspillere

Tag kampen på banen med disse fantastiske sportsspil, der understøtter lokal multiplayer-spil.

Anbefalede videoer
Spiltrailer
Trailer med indsigt i gameplay

EA Sports FC 24

2-4 spillere | Lokal konkurrencebetonet spil og co-op

Med mere end 19.000 licenserede spillere, 700 hold og 30 ligaer leverer EA Sports FC realistisk fodboldspænding på din PlayStation 5. Spil som dine yndlingsnationer og -klubber, eller opret din egen trup af superstjerner fordelt på spillets mange spilformater.

  • HyperMotionV-teknologi fanger spillet midt i handlingen ved hjælp af volumetrisk data fra rigtige kampe, der skaber naturtro spillerbevægelser, og den forbedrede Frostbite Engine sikrer, at kampdagsoplevelsen præsenteres i utrolig detaljegrad.
  • Skab dit drømmehold i Ultimate Team, og vælg spillerne fra det største udvalg i EA-seriens historie. Lokal multiplayer understøttes af et udvalg af spilformater inkl. Volta, Kick Off, Tournaments og Co-op Seasons.
  • Den trådløse Dualsense-controllers haptiske feedback giver responsive vibrationer på dine handlinger i spillet, så du mærker hvert spark, hver takling og hvert mål, der rammer nettet. 

MLB The Show 24

2-4 spillere | Lokal konkurrencebetonet spil og co-op

Udlev dine baseball-drømme i MLB The Show 24, hvor nutidens superstjerner spiller mod fortidens legender.

  • Opbyg dit eget fantasy-hold i Diamond Dynasty. Saml spillerkort, skræddersy dit holds udseende og stadium, og kravl op ad ranglisterne i direkte kampe, co-op eller singleplayer.
  • Storylines transporterer dig ind i sportens fortid for at genopleve ikoniske baseball-øjeblikke. Vær en del af karrieredefinerende kast og slag med en kombination af medrivende gameplay og visuel historiefortælling.
  • Den trådløse DualSense-controllers haptiske feedback lader dig mærke hvert sving og greb direkte i dine hænder, så spillets mest spændende øjeblikke bliver forstærket.
Anbefalede videoer
Spiltrailer
Indholdsafsløring – Storylines: Derek Jeter trailer

NBA 2K24

2-4 spillere | Lokal konkurrencebetonet spil og co-op

Kom helt tæt på handlingen uden at skulle købe en billet til første parket i NBA 2K24, der byder på realistiske spillere fra nuværende og tidligere hold, forbedret styring og mange spilformater.

  • Genskab forsidestjernen Kobe Bryants færdigheder i MAMBA MOMENTS-formatet, og følg hans rejse fra ung nykommer til en af sportens største stjerner.
  • Design din egen MyPLAYER, og drag ud på din rejse mod NBA-stjernestatus i MyCAREER, eller skab dit drømmehold i MyTEAM, hvor de største stjerner fra før og nu spiller sammen. Spil mod dine venner i MyTEAM, opvisningskampe og mere. 
  • Opdateret styring gør både angrebs- og forsvarsspil mere givende, og ProPLAY-teknologien forvandler rigtige optagelser fra NBA til gameplay. Den trådløse DualSense-controllers haptiske feedback og adaptive aftrækkere reagerer på spillet, hvilket gør spiloplevelsen endnu dybere. 
Anbefalede videoer
MAMBA MOMENTS-trailer
Vær med, hvor det sker-trailer

Madden NFL 24

2-4 spillere | Lokal konkurrencebetonet spil og co-op

Den sejlivede NFL-serie er bedre end nogensinde i 2024 med forbedret gameplay, der tager realisme til nye højder.

  • Spil mod dine venner i Superstar Showdown, hvor du skal træffe beslutninger på farten, og hvor du kan tilpasse din avatar, mens du spiller. Spillere kan sidde side om side i samme sofa med hver sin controller og straks komme i gang med spændingen med Quick Play.
  • FieldSENSE og SAPIEN Technology er et spring fremad i forhold til NFL-spillerautenticitet – atleter har akkurat fysik, der skaber realistiske bevægelser på banen. 
  • Yderligere forbedringer som evnebaseret aflevering og ram alt 2.0, der dækker hhv. forbedret greb og kast og spilleropmærksomhed, gør dette til den mest virkelighedstro Madden til dato.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Season 2: Unstoppable-trailer

Multiplayer kampspil

Specielle bevægelser i samme sofa

Vælg fra et ikonisk udvalg af klassiske  kampspilsserier, eller træd ind i ringen som en af verdens største sportsunderholdningsstjerner.

Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Fordybelse på et nyt niveau trailer

Tekken 8

2 spillere | Lokalt konkurrencebetonet spil

Spil som nye og gamle favoritter i det seneste kapitel i den legendariske kampspilserie, der kommer med nye spilmuligheder for både nybegyndere og veteraner. 

  • Udnyt det nye Heat System, som kan aktiveres én gang pr. runde, og som giver dig hårdtslående specialangreb, eller vælg Special Style for at knytte komboangreb tli enkelte knapper – en måde, der lader begyndere se spillets fedeste actionsekvenser.
  • Figurer med utrolig detaljegrad, tydelige blodårer og rødmende hud og dramatiske omgivelser, der kan ødelægges, gør dette til et af de flotteste spil i genren med lokale en mod en-kampe i flere formater.
  • Feedback fra den trådløse DualSense-controller sikrer, at du mærker hver eneste kamp, når Tekken 8 kaster dig ud i vilde kampe og omgivelser.

Street Fighter 6

2 spillere | Lokalt konkurrencebetonet spil

Den næste evolution af Street Fighter-serien byder på nye og innovative gameplay-funktioner, forbedret grafik og tre styringsformer, der passer til forskellige færdighedsniveauer.

  • Vælg mellem Modern, Dynamic eller Classic styring, så du får den bedste Street Fighter-oplevelse. Kombineret med det nye Drive System lukker det op for endnu flere kampmuligheder, hvilket gør dette til et yderst tilgængeligt kampspil.
  • Udforsk World Tour-formatet på egen hånd, eller find nye rivaler i Battle Hub. Uanset hvordan du spiller, er hver kamp et vigtigt skridt på din vej til at blive en World Warrior.
  • Vibrationsfunktioner på den trådløse DualSense-controller sikrer, at du mærker effekten af hvert slag og spark lige så tydeligt som din modstander i spillet. 
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Kimberly og Juri – Gameplay-trailer

WWE 2K24

2-4 spillere | Lokal konkurrencebetonet spil og co-op

Slut dig til de største superstjerner i sportsunderholdningsbranchen, når WWE 2K24 præsenterer 40 års WrestleMania-historie, hvor du kan spille utallige ikoner fra ringen.

  • Slå pjalterne sammen eller kæmp mod dine venner som nogle af de mange WWE-legender fra “Stone Cold” Steve Austin og Undertaker til John Cena og “The American Nightmare” Cody Rhodes.
  • Udforsk et væld af spilformater inkl. Casket- og Ambulance-kampe, og bliv gæstedommer med dit eget perspektiv på reglerne i ringen. Og Backstage Brawl betyder, at spændingen ikke stopper, når du træder ud af ringen.
  • Haptisk feedback lader dig mærke kraften bag slagene gennem den trådløse DualSense-controller, så du ikke er i tvivl om, at der bliver slået til.
Anbefalede videoer
"Step into the Story"-lanceringstrailer
Legacy-spiltrailer

Multiplayer racerspil

Hæsblæsende multiplayer i høj fart

Uanset om du foretrækker, at dine racerspil er naturtro simuleringsoplevelser eller vild arkadeaction, er du dækket ind på PS5.

Anbefalede videoer
Annonceringstrailer
Åbningsfilm

Gran Turismo 7

2 spillere | Lokalt konkurrencebetonet spil

The Real Driving Simulator har noget for enhver, uanset om de er dedikerede og konkurrencedrevne veteraner eller mere afslappede bilister, der leder efter øjeblikkelig spænding, og det kan spilles multiplayer på en delt skærm.

  • Find din linje med Gran Turismo 7s utrolige udvalg af spilformater inkl. Arcade, GT Campaign og Driving School. Simulation Mode lader dig finjustere hver eneste detaljer på din foretrukne bil.
  • Saml på, tun og kør om kap i mere end 420 biler fra klassiske motorer til banebrydende superbiler, der hver er præsenteret i uovertruffen detalje med unikke køreegenskaber.
  • Den trådløse DualSense-controllers adaptive aftrækkere lader dig mærke ABS'en og hjulspinnet, og haptisk feedback sender vibrationerne fra hvert bump på vejen direkte op i dine hænder.

Dirt 5

2-4 spillere | Lokal konkurrencebetonet spil og co-op

Deltag i lokale multiplayer-racerløb med op til fire spillere på en delt skærm i det seneste kapitel af Dirt-franchisen, hvor der er muskelbiler, buggies, rallybiler, lastbiler og meget mere.

  • Kør om kap på mere end 70 baner i 10 forskellige globale lokationer – vælg din rute og din bil, og kør straks afsted i høj fart. Vil du køre om kap på New Yorks gader eller brænde gummi af under nordlysets skær?
  • Spil Career sammen med dine venner i simultane racerløb på en delt skærm. Optjen belønninger sammen, når jeres hold klarer sig godt.
  • Mærk alt, som banen smider i hovedet på dig – grus, sne, is og sand – gennem den trådløse DualSense-controllers haptiske feedback. Dens adaptive aftrækkere betyder, at det føles forskelligt at gasse op og bremse afhængig af overfladen, du kører på. 
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Officiel indholdstrailer

Hot Wheels Unleashed 2: Turbocharged

2-4 players | Lokalt konkurrencebetonet spil

Sæt mere fart på spil, hvor legetøj bliver levende, med dette gale racerbilsspil, der understøtter op til fire spillere samtidig på delt skærm, og hvor du kan tage velkendte Hot Wheels-biler på en køretur på en række fantastiske og absurde baner.

  • Lås op for over 130 Hot Wheels-køretøjer inkl. mange originale Hot Wheels og Hot Wheels Monster Trucks, ATV'er og motorcykler. Hver af dem har sin egen kørestil, så prøv dig frem, til du finder din favorit. Opgradér dine køretøjer på et færdighedstræ, så du bliver uslåelig.
  • Kør om kap i en baghave, på en minigolfbane, i en westernby eller meget mere, hvor hver lokation byder på smukke omgivelser både på og væk fra banen. Og hvis du føler dig kreativ, kan du bygge dine egne baner i Track Editor.
  • Haptisk feedback og adaptive aftrækkere er understøttet, så dine legetøjsbiler føles utroligt realistisk gennem den trådløse DualSense-controller. 
Anbefalede videoer
Annonceringstrailer
Spiltrailer

MotoGP 23

2 spillere | Lokalt konkurrencebetonet spil

Udskift fire hjul til to i den seneste udgave af Moto GP, der byder på fire mesterskabsklasser, skræddersyede racerbiler og motorcykler og multiplayer med delt skærm.

  • Helt nyt, dynamisk vejr betyder, at løbsforholdene hele tiden kan ændre sig, og spillerne skal være på vagt og ændre taktik efter behov.
  • Det nye (og valgfri) neurale hjælpesystem hjælper nybegyndere i kritiske øjeblikke og forhindrer styrt og ulykker uden at tage hele kontrollen fra spilleren.
  • Den trådløse DualSense-controllers adaptive aftrækkere giver dig direkte adgang til gashåndtaget, og den haptiske feedback lader dig mærke hver centimeter af banen.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
For Everyone-trailer

Multiplayer platformsspil

Jumping for Joy

Hvis dine yndlingsspil handler om at hoppe rundt i farvestrålende omgivelser, er disse spil helt sikkert noget for dig.

Anbefalede videoer
Omtaletrailer
Historietrailer

Sackboy: A Big Adventure

2-4 spillere | Lokalt samarbejdsspil

PlayStation-helten Sackboy tager spotlightet i dette 3D-platformseventyr, hvor landet Craftworld er truet af den nedrige Vex, der vil forvandle Sackboys hjem til et mareridt.

  • Spil med op til tre venner lokalt som Sackboy og hans retmaskede ridderallierede i et hektisk kapløb med tiden.
  • Oplev hele eventyret i lokal multiplayer, besøg utroligt varierede omgivelser fra snedækkede landskaber til det ydre rum, og prøv kræfter med dedikerede multiplayer-baner, hvor I kun vinder ved at arbejde sammen.
  • Den trådløse DualSense™-controllers haptiske feedback får hver bane til at mærkes enestående. Uanset om du glider han over is eller tramper gennem visne blade, får vibrationerne dig til at føle, at du er der med vores uldne helt.

Sonic Superstars

2-4 spillere | Lokal konkurrencebetonet spil og co-op

Det blå lyn befinder sig langt fra de grønne bakker, når Sonic Superstars tager ham (og hans venner) med til den mystiske Northstar Islands i et helt nyt 2D-platformseventyr, der spiller bedst i høj fart.

  • Gennemfør spillets kampagne sammen med op til tre af dine venner på en delt skærm. Vælg mellem Sonic, Tails, Knuckles og Amy, der hver har fået nye smaragdkræfter.
  • Den siderullende action er bygget i 3D-grafik, hvilket giver dette Sonic-spil et nyt og smukt look. Udforsk dine nye omgivelser for at finde hemmeligheder, eller ræs gennem banerne for at sætte den hurtigste tid.
  • Dyst mod dine venner i Battle Mode i en række forskellige minikonkurrencer fra et klassisk racerløb til det skydespilsagtige Zap Scrap, eller vær den sidste spiller, der stadig står i Survival.
Anbefalede videoer
Annonceringstrailer
Lanceringstrailer

It Takes Two

2 spillere | Lokalt samarbejdsspil

Invitér en ven med på et genrekrydsende 3D-platformseventyr - der er skræddersyet til to spillere. I skal arbejde sammen i denne mærkelige oplevelse, hvor menneskerne Cody og May er blevet forvandlet til dukker.

  • Løs gåder og gennemfør baner som par, og saml skårerne af Cody og Mays ødelagte forhold under vejs.
  • Hver ny bane byder på nye udfordringer – og nye, forbundne egenskaber, der er nødvendige for at løse dem. Du ved ikke, hvad der venter dig i dete mærkelige men hjertevarme platformsspil.
  • It Takes Two har vundet flere industripriser inkl. bedste multiplayer-spil ved BAFTA Games Awards og årets spil ved The Game Awards, og det er et spil (og en historie), der bliver hos dig i lang tid.
Anbefalede videoer
Spiltrailer
Lanceringstrailer

Flere lokal co-op-multiplayerspil

Variation er livets krydderi i multiplayer

Leder du efter noget til lokal multiplayer, der ikke handler om sport, kamp, racerløb eller platformshopperi? PS5-biblioteket er fuld af unikke oplevelser – og her er fire, du kan starte med.

Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Tilgængelighed og assisteret tilstand

Overcooked! All You Can Eat

2-4 spillere | Lokal konkurrencebetonet spil og co-op

Fyld dig med så meget Overcooked, som du kan æde i dette gale madlavningsspil, der indeholder alle banerne fra den første titel, dens efterfølger og DLC-pakkerne.

  • Arbejd sammen for at lave bestillinger i køkkenet i omgivelser, der ikke kun udfordrer din hastighed. Der udbryder brand, dele af køkkenet falder fra hinanden, og nogle gange forsvinder gulvet under dine fødder.
  • Tag for dig af den forbedrede grafik, hvor hundredvis af baner med køkkenkaos er blevet renderet i lækker 4K.
  • Ud over de forskellige spilformater kan nybegyndere også aktivere assisteret tilstand, så tiden går langsommere, eller springe baner over, så frustration aldrig står i vejen for morskaben.

Fortnite

2 spillere | Lokalt samarbejdsspil

Fortnites berømte battle royale understøtter to spillere på delt skærm, så du kan overleve uvejret og gå efter en Victory Royale sammen med en ven.

  • Spil på delt skærm kan bruges både i Duos- og Squads-spilvarianterne i Fortnites Battle Royale-valgmuligheder. Dette dækker også Save the World, Creative og Limited Time-tilstandene, der understøtter Duos og Squads.
  • Fortnite kører på 60FPS i 4K selv med delt skærm, så du går ikke på kompromis med grafikken, når din individuelle skærm bliver mindre.
  • Hvert eneste våben i Fortnite føles forskelligt gennem den trådløse DualSense™-controllers adaptive aftrækkere. Dine foretrukne skydevåben vibrerer controlleren på forskellige måder, hvilket gør det endnu sjovere.
Anbefalede videoer
Spiltrailer
Chapter 5 - lanceringstrailer

Goat Simulator 3

2-4 spillere | Lokal konkurrencebetonet spil og co-op

Slik og stang dig vej gennem en åben verden fuld af kaotiske muligheder i denne sandkasseoplevelse, hvor GOAT i sandhed betyder ged.

  • Skab kaos og ødelæggelse som et hold på op til fire spillere med lokalt delt skærm, og klæd din ged ud i forskellige dragter. Eller lad være med at være en ged – der er andre muligheder, der er mindst lige så underlige.
  • Lav rod i det hele – fornøjelsen ved Goat Simulator 3 findes i at være en trussel for indbyggerne i denne virtuelle verden, så vis ingen nåde, når du laver ged i deres hverdag.
  • Kæmp mod dine venner i komiske minispil som King of the Hill, Prop Hunt, Head Splat og The Floor is Lava. 
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Spiltrailer

Diablo IV

2 spillere | Lokalt samarbejdsspil

Den legendariske rollespilsserie vender tilbage med en spektakulær og helt ny omfattende verden til udforskning – fyldt med uendelige eventyr, dødbringende dæmoner og legendarisk rov.

  • Landet Sanctuary er ramt af en ny mørk tidsalder, efter Lilith, hadets hersker Mephisto, har gjort sin indflydelse gældende. Tag udfordringen op i dette korrumperede sted sammen med en ven med delt skærm.
  • Mød andre spillerpar online, og dan en gruppe på fire spillere for at øge jeres chancer i de ikke-lineære missioner og dæmonfyldte dungeons.
  • Magt og magi vibrerer gennem den trådløse DualSense-controllers haptiske feedback, der gør kampen med fjender endnu mere spændende og fordyber dig i denne fantastiske verden.
Anbefalede videoer
Historielanceringstrailer
Gameplay-lanceringstrailer

Opdag flere fantastiske PS5-sofasamarbejdsspil

Klar til at spille sammen?

Tilføj en trådløs DualSense-controller mere til din PS5-opsætning, og få spiller nummer to med i spillet. Vælg mellem seks nye, flotte farver – Gray Camouflage, Galactic Purple, Nova Pink, Starlight Blue, Cosmic Red, Midnight Black – så din controller-samling opdateres til et nyt niveau.