De bedste strategispil på PS4 og PS5

Fra byggeriet af din egen forlystelsespark til udførelsen af det perfekte kup i det vilde vesten: Opdag de bedste strategibaserede spil på PlayStation.

Strategispil om at opbygge nationer

Hvordan ville verden se ud, hvis du bestemte? Hvorfor bygger du ikke din helt egen nation, så du kan finde ud af, om dine valg ville føre til fantastiske rigdomme eller omfattende opstande?

Sid Meier's Civilization VI

Hvis du drømmer om at overtage verdensherredømmet, så er tiden inde til at kræve din plads i historien og opbygge en nation fra de første hytter til koloniseringen af rummet.

  • Kolonisér en enorm verden med flere kontinenter, der er unik, hver gang du spiller.
  • Før din nomadiske stamme fra de første strejf af civilisation til de teknologiske vidunderes tinder.
  • Udvid dit imperium, mens du bygger kasteller og hære, indtager nye lande og erobrer byer.

Anbefalede videoer

Lanceringstrailer
Trailer til 30-års jubilæet

Frostpunk: Konsoludgave

Dette unikke byplanlægningsspil sender dig ud i en frossen og trøstesløs tundra, hvor du skal lede et forvist folk i en desperat jagt på mad, læ og frem for alt varme.

  • Gør et frossent krater i en snedækket ødemark til et driftigt industrielt tilflugtssted.
  • Overlev en strabadserende dystopisk fremtid, hvor en ekstrem istid har udryddet store dele af menneskeheden og spredt de overlevende flygtninge.
  • Hold modet oppe, mens du holder stand mod de frosne omgivelser, opvarmer hjem, udvikler industri og skaber et nyt politiske system.

Anbefalede videoer

Se konsollanceringstrailer
Historietrailer

Cities: Skylines

Byg din drømmeby i rollen som byplanlægger for en vildtvoksende storby, der er fyldt med hektisk natteliv, hoteller, feriesteder og trendy forstæder.

  • Du kan bygge din by i en lang række ikoniske omgivelser over hele verden fra Hong Kong til Stockholm eller Washington DC.
  • Skab den ultimative moderne by med sofistikerede trafiksystemer, et pulserende natteliv og dag og nat-cyklus.
  • Planlæg hver en tomme af din drømmeby, mens du reagerer på dine indbyggeres behov for husly, adspredelse, lægehjælp og meget mere.

Anbefalede videoer

Annonceringstrailer
Sunset Harbour-trailer

Tropico 6

Som El Presidente indtager du posten som frygtet diktator eller fredselskende statsmand, mens du bygger og vedligeholder din tropiske republik.

  • Du kan realisere dine enevældige ambitioner på en solbeskinnet tropisk øgruppe, komplet med fantastiske sandstrande og palmetræer.
  • Opbyg et moderne samfund med alle det 21. århundredes smarte belejligheder og politiske slagsmål.
  • Kanalisér dine lidenskaber for at bygge byer, feriesteder og skrøbelige industrielle relationer, som kun en diktator kan.

Anbefalede videoer

Lanceringstrailer
Spitter DLC-trailer

Hvad er et "RTS"?

RTS står for "real-time strategy" og henviser til ethvert strategispil, der udfolder sig i realtid. Det betyder, at spillerne kan reagere og handle, som de ønsker, uden at skulle vente på, at det bliver deres tur som i mere traditionelle strategispil.

Strategispil om administration

Start din egen virksomhed, hvor du skal hyre, forhandle, bygge og investere dig til succes.

Two Point Hospital

Påtag dig rollen som ambitiøs hospitalsadministrator, og opbyg dit helt eget medicinske vidunder i form af et infirmeri i verdensklasse.

  • Dyk ned i en munter udgave af den moderne lægegerning, hvor du arbejder på at behandle sygdomme som "mosevorter", "kubisme" og "freudianske læber".
  • Byg dit drømmehospital, lige fra fliserne i dit første venteværelse til installering af komplekst diagnostisk udstyr og opgørelse af regnskaberne.
  • Tag kontrol over alle dele af sundhedssektoroplevelsen: diagnoser og behandling, ansættelse af læger og sygeplejersker og indretningen af lokalerne.

Anbefalede videoer

Lanceringstrailer
Sandkassespiltrailer

Planet Coaster: Konsoludgave

Bliv arkitekten bag det ultimative underholdningskompleks, og skab den mest utrolige forlystelsespark, du kan forestille dig, komplet med hårrejsende rutsjebaner og kulørte maskotter.

  • Du kan vælge blandt en lang række omgivelser til din drømmepark som ørkener, troperne, alpine vidder og mange flere.
  • Som administrator er du ansvarlig for din parks fremskridt fra de første karruseller og forfriskningsboder til de mest utrolige rutsjebaner.
  • Ansat personale, byg dødsforagtende forlystelser, lav om på landskabet, og sørg for, at alle gæster har det trygt og sjovt.

Anbefalede videoer

Lanceringstrailer
Spiltrailer

Prison Architect: PlayStation 4-udgave

Tag kontrol over byggeriet og driften af et lukket fængsel i det anmelderroste "lock 'em up", hvor du beslutter, hvordan man bedste genopretter samfundsordenen. Dit fængsel, dine regler. 

  • Konstruér et fuldt funktionelt moderne fængselskompleks, der enten kan straffe samfundets bærme eller rehabilitere dem.
  • Start i det små med kun en håndfuld fanger, og lær mere undervejs, mens du reagerer på de indsatte og personalets behov og udvider din straffekoloni.
  • Undgå optøjer i dit fængsel ved at holde de indsatte glade: Sørg for, at de har de rette fritidsfaciliteter, at vagterne er velbevæbnede, og fangerne bliver visiteret for smuglergods.

Anbefalede videoer

Lanceringstrailer
Escape Mode DLC

Railway Empire

Tag kontrol over dit spæde jernbaneimperium, hvor du skal lægge skinner og indsætte en flåde af traditionelle damplokomotiver, mens du forsøger at kortlægge det nordamerikanske kontinent.

  • Byg dig gennem den amerikanske natur i en epoke præget af foretagsomhed, velstand og hidsig konkurrence.
  • Arbejd dig fra kyst til kyst, mens du kæmper for kontrol over nøgleregionerne, så du kan opbygge landets mest omfattende jernbanenetværk.
  • Gennemfør udfordringer og delmål i en lang række scenarier, og lås op for mere end 40 historisk korrekte damplokomotiver, mens du optimerer dit transportnetværk.

Anbefalede videoer

Spiltrailer
Lanceringstrailer

Hvad betyder "point and click"?

"Point and click" er et spil, hvor bevægelsen og placeringen af genstande og figurer i spilverdenen afhænger af et bevæge en markør til et punkt og afgive en instruks. Nogle moderne strategispil er skiftet til realtidsstyring, men mange bruger stadig en point and click-tilgang, og konsolspil bruger ofte en blanding af de to.

Strategispil med kort

Opbyg en hær ved at opbygge din kortsamling i et udvalg af kortsamlende strategispil, der er inspireret af den virkelige verdens bordrollespil.

Slay the Spire

Indtag spiret fra titlen i en intelligent blanding af roguelike og kortsystemer, der fokuserer på planlægning og strategi.

  • Vælg den risikable eller sikre rute, mens du bestiger et kolossalt og evigt foranderligt spir, der er fyldt med uhyrer, fælder og meget mere.
  • For hvert forsøg opbygger du dine evner og din kortsamling, så du kan regne den bedste strategi ud og endelig besejre spiret.
  • Optimér din samling, og find mægtige relikvier, der i de rette kombinationer kan ændre dit spil markant, men som sjældent er uden omkostninger.

Anbefalede videoer

Annonceringstrailer

Thronebreaker: The Witcher Tales

Drag ud på et nyt eventyr i The Witchers verden i en intelligent blanding af isometrisk RPG og det elskede kortspil Gwent fra The Witcher.

  • Vend tilbage til de nordlige riger og The Witchers middelalderlige fantasy-verden i en ny historie, der foregår i Lyria og Rivia.
  • Følg krigsveteranen dronning Meve, mens hun fører sine tropper gennem de nordlige riger for at komme en invasion fra Nilfgaard i møde.
  • Rejs gennem det enorme kort, mens du udforsker købstæder, landsbyer og ruiner og samler tropper og ressourcer, du kan indsætte i fuldt animerede Gwent-kortkampe.

Anbefalede videoer

Lanceringstrailer
Spiltrailer

Voice of Cards: The Isle Dragon Roars

Fra instruktøren bag NieR Replicant og NieR: Automata kommer et traditionelt bordrollespilseventyr fortalt udelukkende gennem oplæsning og kortspil.

  • Fortab dig i en unik fantasy-verden, der er indhyllet i mysterier og bygget udelukkende af kort.
  • Følg en selvbestaltet helt, der drager ud på en dristig rejse for at dræbe en ældgammel drage, der for nyligt er vågnet af sin slumren.
  • Udforsk nye steder, kæmp mod monstre, og oplev en højkonceptuel fantasy-fortælling udelukkende gennem kortbaserede interaktioner.

Anbefalede videoer

Annonceringstrailer
Lanceringstrailer

Hand of Fate 2

Udforsk en dyster fantasy-fortælling om manipulation og hævn, mens du drager ud på et huleudforskende RPG-eventyr, manifesteret som levende brætspil.

  • Kæmp i et dystert fantasy-univers fyldt med trolddom og uhyrer, hvor en gådefuld kortgiver hersker over alle.
  • Dyst mod kortgiveren i et spil om liv og død, hvor hvert kort, du trækker, har sin egen historie at fortælle og belønninger og straffe at opdage.
  • Kombinér kortstrategi og -systemer med action-RPG-kampe i 3d, mens du drager ud på opgaver for at nedlægge fjender og genforene elskende.

Anbefalede videoer

Lanceringstrailer
Historietrailer

Hvad er et "CCG"?

CCG står for "card-collecting game". De bliver også omtalt som "deckbuilders". CCG'er er baseret på traditionelle samlekortspil og opfordrer spilleren til at komme videre i spillet ved at mestre de kort, de har, men også finde mange flere kort, som de kan bruge til at bygge den ultimative talon.

Action-strategispil

Drag ud på eventyr med intriger og snigmord i historiedrevne strategispil, der blander traditionelle action- og RPG-elementer med taktiske og turbaserede systemer.

Shadow Tactics: Blades of the Shogun

Listefødder er ninjaens allermest dødbringende våben, og du skal bruge alle dine knivskarpe evner, hvis du vil tage magten fra en brutal krigsherre i det feudale Japan.

  • Udforsk kæmpe sandkassebaner i nogle af Japans mest historiske omgivelser fra søvnige fiskerlandsbyer til overdådige herregårde.
  • Følg en gruppe af lejesoldater, mens de arbejder på at afsløre en oprørsk forræder midt i en feudal krig.
  • De må lydløst infiltrere befæstede områder og nedlægge nøglemål med sværd, fælder, kastestjerner, gift og meget mere.

Skærmbilleder

Snige-gameplay
Taktisk gameplay

Fell Seal: Arbiter's Mark

Oprethold orden i et ustabilt rige i et taktisk, turbaseret RPG, der foregår i en omfattende steampunk-verden fyldt med horder af banditter og uhyrer.

  • Udforsk et stiliseret fantasy-rige med ældgamle gravkamre, kasteller og bjergtempler.
  • Som Arbiter, en dødelig agent for The Immortal Council, skal du opretholde orden i en ustabil verden ved at føre dit kompagni i kamp for at stoppe konflikter og skabe fred.
  • Opbyg en gruppe af trofaste soldater, giv dem de bedste våben og rustninger, og anfør dem i taktiske, turbaserede kampe.

Anbefalede videoer

Annonceringstrailer
Forudbestil trailer

Desperados 3

I den længe ventede efterfølger til den elskede klassiker Desperados: Wanted Dead or Alive slutter den tilbagevendende karakter John Cooper sig til en ny gruppe lejesoldater i et helt nyt western-eventyr.

  • Udforsk de vakkelvorne guldgraverbyer og pionerjernbaner i Colorado og Louisiana i det 19. århundredes sidste årtier.
  • Saml en usandsynlig bande af helte, mens du drager ud på en søgen efter hævn og gengældelse.
  • Brug en strategisk blanding af skydevåben, fælder og afledninger til at kæmpe dig til sejren, snigmyrde målene og forsvinde sporløst.

Anbefalede videoer

Lanceringstrailer
John Cooper-trailer

XCOM 2

Som XCOMs kommandør er du det sidste forsvarsværk mod en invasion af rumvæsner, som har koloniseret planeten og drevet menneskeheden til den yderste afgrund.

  • Indsæt dine enheder i en nær fremtids plagede verden, der er løbet over ende af erobrere fra rummet.
  • Fra din bases sikkerhed skal du arbejde på at forene Jordens vaklende nationer og vinde planeten tilbage til menneskeheden.
  • Du må samle en modstandsgruppe og udvide din basse med ekspertise og teknologi fra menneskehedens sidste overlevende.

Anbefalede videoer

Se konsollanceringstrailer
Konsolannonceringstrailer