Det mest robuste og avancerede Apple Watch rykker igen. Ultra 2 kører på den helt nye S9 SiP. Du kan interagere med uret uden at røre skærmen, få det hele med på den mest lysstærke Apple-skærm nogensinde og tilmed vælge en helt CO₂‑neutral version.
Apple Watch Ultra 2 er skabt til fremragende præstationer. Den lette titanium-urkasse er robust og korrosionsbestandig, og for at beskytte skærmens safirkrystal mod stød er urkassens kanter højere end skærmen.
Den største og mest lysstærke skærm på et Apple Watch nogensinde. Takket være den helt nye S9 SiP kan Altid aktiv-Retina-skærmen nu nå op på 3000 nits, så alt bliver nemmere at læse i stærkt sollys. Ved svagt lys bliver lysstyrken sænket til 1 nit. Og Nat-tilstand bliver nu automatisk aktiveret i mørke. Den store skærm har plads nok til, at du kan tilpasse den til næsten enhver aktivitet. Og du kan vælge en ny urskive, der viser dynamiske detaljer som højde, dybde eller sekunder yderst langs kanten.
Klar til al slags action.
Den orange knap Handling kan tilpasses og giver dig mulighed for hurtigt at styre en række forskellige funktioner. Brug den til f.eks. at begynde et træningspas, markere et rutepunkt med kompasset eller starte et dyk. Den er fuld af potentiale. Præcis ligesom dig.
Alting har sin plads.
Apple Watch Ultra 2 er et essentielt og alsidigt værktøj skabt til dit håndled. Det er spækket med utrolige funktioner på overraskende lidt plads.
GPS-antenne
Præcisions-GPS med dobbeltfrekvens leverer nøjagtig placering til udregning af distance, tempo og rutekort.
Knappen Handling i iøjefaldende orange
Tilpas for at markere et rutepunkt med kompasset, starte funktionen Find tilbage, et træningspas eller et dyk og meget andet. Hold den inde for at aktivere sirenen.
To højttalere
En ekstra højttaler forbedrer lydstyrken under opkald og ved brug af Siri.
Sirene
Udsender en gentagende lydsekvens på 86 decibel for at tilkalde hjælp. Kan høres op til 180 meter væk.
GPS-antenne
Præcisions-GPS med dobbeltfrekvens leverer nøjagtig placering til udregning af distance, tempo og rutekort.
Knappen Handling i iøjefaldende orange
Tilpas for at markere et rutepunkt med kompasset, starte funktionen Find tilbage, et træningspas eller et dyk og meget andet. Hold den inde for at aktivere sirenen.
To højttalere
En ekstra højttaler forbedrer lydstyrken under opkald og ved brug af Siri.
Sirene
Udsender en gentagende lydsekvens på 86 decibel for at tilkalde hjælp. Kan høres op til 180 meter væk.
Sideknap
Giver adgang til sikkerhedsfunktioner. Hold knappen inde for at foretage et nødopkald,3 åbne din Nødinfo eller få adgang til sirenen. Knappen er lidt højere end urkassen, så den kan bruges med handsker på.
Dybdemåler
Måler dybde under vand i realtid ned til 40 meter samt vandtemperatur.
Tre mikrofoner
Når det blæser, vælger en adaptiv algoritme den bedste mikrofon til lyden. Maskinlæring fjerner støj, så stemmer går mere klart igennem.
Digital Crown
En stor diameter og grove riller gør den nem at bruge.
Sideknap
Giver adgang til sikkerhedsfunktioner. Hold knappen inde for at foretage et nødopkald,3 åbne din Nødinfo eller få adgang til sirenen. Knappen er hævet i forhold til urkassen, så den kan bruges med handsker på.
Dybdemåler
Måler dybde under vand i realtid ned til 40 meter samt vandtemperatur.
Tre mikrofoner
Når det blæser, vælger en adaptiv algoritme den bedste mikrofon til lyden. Maskinlæring fjerner støj, så stemmer går mere klart igennem.
Digital Crown
En stor diameter og grove riller gør den nem at bruge.
Vildt meget batteritid.
Uanset om du er på andendagen af vandreturen, skal finde de sidste kræfter i en triatlon eller dykker langs et koralrev, har du ikke brug for at løbe tør for batteri. Med Apple Watch Ultra 2 kan du kaste dig ud i nærmest hvad som helst og stadig have mere at give af.4
Masser af power fra den nye S9 SiP.
S9 SiP er en specialdesignet Apple-chip, der gør Apple Watch Ultra 2 hurtigere, mere effektivt og nemmere at bruge. Den nye dual-core CPU har 5,6 milliarder transistorer – 60 % flere end forrige generation. En ny four-core Neural Engine behandler maskinlæringsopgaver op til dobbelt så hurtigt. Der har aldrig været noget helt magen til i et smartwatch, og derfor får du adgang til avancerede nye funktioner som Præcis søgning til iPhone og en helt ny håndbevægelse, så du kan interagere med dit Apple Watch med et simpelt dobbelttryk.
En lille bevægelse med stor effekt.
Du kan interagere med dit Apple Watch Ultra 2 på en hurtig og nem måde uden at røre ved skærmen. Tryk din pege- og tommelfinger sammen to gange for at besvare et opkald, sætte en tidtagning på pause og starte den igen og meget andet. Det kan gøre almindelige hverdagsting endnu nemmere, særligt i de situationer, hvor du har begge hænder i brug.
Svar på en besked
Besvar et opkald
Sæt en tidtagning på pause
CO₂-neutralt Apple Watch.
En milepæl på vej mod 2030.
Takket være den løbende udvikling og nytænkning, der sker inden for materialer, ren energi og fragt med reduceret CO₂‑aftryk, findes Apple Watch nu med CO₂‑neutrale kombinationer af urkasser og remme.
Et stort design med et mindre aftryk.
Apple Watch er vores første CO₂-neutrale produkt, og det markerer en milepæl i vores plan om at gøre alle vores produkter CO₂-neutrale inden udgangen af 2030. Vi fjerner størstedelen af CO₂-belastningen ved hjælp af innovative materialer, ren energi og fragt med reduceret CO₂‑aftryk. Og den lille del, der er tilbage, bliver opvejet af investeringer i naturbaserede projekter. Kloden har brug for handling. Og vi er godt i gang.
Kig efter dette nye logo – det betyder, at dit Apple Watch er CO₂‑neutralt.7
Nye miljøvenlige makkerpar.
Kombiner Apple Watch Ultra 2 med Alpine Loop eller Trail Loop for at få et CO₂-neutralt Apple Watch.
Udholdenhed
Flere kræfter i uret. Flere kilometer i benene.
Det kræver en særlig mentalitet at kaste sig ud i fysiske udfordringer. Uanset om det er den første løbetur i lang tid, et 10-km-løb eller en triatlon. Apple Watch Ultra 2 er den ultimative træningsmakker, og det er spækket med nye funktioner, der kan hjælpe dig med at nå dine mål.
Det kræver en særlig mentalitet at kaste sig ud i fysiske udfordringer. Uanset om det er den første løbetur i lang tid, et 10-km-løb eller en triatlon. Apple Watch Ultra 2 er den ultimative træningsmakker, og det er spækket med nye funktioner, der kan hjælpe dig med at nå dine mål.
Bliv motiveret af målinger.
Flere visninger. Mere motivation.
Apple Watch Ultra 2 virker nu også med Bluetooth-udstyr til cykling som f.eks. wattmålere. Hvis du starter en cykeltræning på uret, kan du få bedre indsigt i, hvordan du præsterer, imens du cykler. Målingerne dukker automatisk op som en liveaktivitet på din iPhone, som kan monteres på styret med forskellige typer tilbehør.
Pulszoner
Få et hurtigt overblik over dit intensitetsniveau. Træningszonerne kan udregnes og tilpasses automatisk ud fra dine sundhedsdata, eller du kan oprette dem manuelt.
Multisportstræning
Kombiner løb, cykling eller svømning i et enkelt træningspas. Appen Træning registrerer automatisk, når du skifter imellem aktiviteterne.
Understøtter fitnessapps
Apple Watch Ultra 2 understøtter specialdesignede trænings-API’er, så kan du bruge apps som TrainingPeaks til at importere dine planlagte træninger i appen Træning.
Løbende målinger, der får dig helt i mål.
Tilpassede træninger
Sæt mål for tid og distance for hvert interval i din træning. Og tilføj intervaller til opvarmning, nedkøling og restitution.
Avancerede løbemålinger
Mål Skridtlængde, Kontakttid med jorden og Vertikale udsving. Og træn efter at nå specifikke tempomål med Fartholder.
Slå din egen rekord
Hvis du har en fast udendørs rute, som du løber eller cykler tit, kan du vælge at dyste mod dig selv og forsøge at slå din seneste eller bedste tid.
Byens bedste GPS.
Hvis du gerne vil have præcise målinger af din træning, er det afgørende, at din GPS kan følge med. Apple Watch Ultra 2 har den mest nøjagtige sportsurs-GPS i tætbebyggede områder9 takket være et præcisions-GPS-system med dobbeltfrekvens.
Præcisions-GPS med dobbeltfrekvens.
Apple Watch Ultra 2 integrerer både L1 og L5 GPS i et nyt antennedesign, som øger rækkevidden og er utroligt energieffektivt. Det kombinerer data fra begge frekvenser og leverer utroligt nøjagtige udregninger af distance, tempo og rute med et mere jævnt signal.
Trail Loop. Behagelig, også i det lange løb.
Remmen har et let, tyndt og fleksibelt design og en praktisk strop, som gør det nemt at justere den under træning. Den er ekstra elastisk, så den nemt kan strammes til den perfekte pasform. Trail Loop er lavet med genanvendt indhold, og den er CO₂‑neutral. Fås i tre flotte nye farver.
Apple Watch Ultra 2 er designet til at kunne holde til mange forskellige miljøer, temperaturer og stigninger i terrænet. Uanset hvor din tur går hen, er det klar til eventyr. Og det kan også hjælpe dig med at finde hjem igen.
Apple Watch Ultra 2 er designet til at kunne holde til mange forskellige miljøer, temperaturer og stigninger i terrænet. Uanset hvor din tur går hen, er det klar til eventyr. Og det kan også hjælpe dig med at finde hjem igen.
Kompasset går nye veje.
Et nøjagtigt kompas er lige så vigtigt for at kunne klare sig i vildmarken som et par solide støvler. Kompas-appen har fået nye visninger og funktioner, der gør det endnu nemmere at navigere fra håndleddet.
Alle detaljerne er lige ved hånden.
Den store skærm har plads til at vise vigtige oplysninger som højde, hældning, længdegrad og breddegrad. Brug dobbelttryk til nemt at tilføje rutepunkter. Se en tredimensionel visning af dine rutepunkter ved at trykke på højdeknappen. Sæt et rutepunkt på f.eks. vandrestien, teltpladsen eller et udsigtspunkt. Og nu kan du også få en automatisk genereret angivelse af, hvor du sidst havde mobilforbindelse.
Find tilbage. Gå i dine egne fodspor.
Funktionen Find tilbage kan hjælpe dig med at komme på rette kurs eller vende helt tilbage til dit startpunkt. Ved hjælp af GPS-data markerer funktionen automatisk den rute, du har været på. Også selvom du ikke har internetforbindelse. Så kan du nemt vende tilbage til et sted, du har været, eller komme hele vejen ned ad bjerget igen.
Bygget til vildmarken.
Avancerede kortoplysninger gør Apple Watch Ultra 2 til en uundværlig makker ude i det fri. Nye topografiske kort viser fysiske elementer i over 1.000 nationale og regionale parker i USA som f.eks. bjerge, dale, søer og floder med detaljer som vandrestier, konturlinjer, højde og udsigtspunkter. Og du kan se detaljerede oplysninger om vandrestierne som f.eks. længde, billeder m.m.
Klar til det hele.
Apple Watch Ultra 2 har udstyret i orden. Uanset om du står over for ekstreme temperaturer eller udfordrende højder.
Sirene på 86 dBHold knappen Handling inde for at aktivere en sirene, der kan høres op til 180 meter væk.
Lys-boostNår det er mørkt, kan du dreje på Digital Crown for midlertidigt at fordoble lommelygtens lysstyrke.
-20 °C til 55 °CDriftstemperatur på håndleddet, holder til både råkolde bjergtoppe og brændende ørkenhede.10
-500 til 9000 mUdvidet driftshøjde, går fra de dybeste dale til de højeste bjergtoppe.
Alpine Loop. Skabt til det mest krævende terræn.
Den lette og robuste rem er lavet af dobbeltvævet tekstilmateriale uden syninger. G-hægten i korrosionsbestandigt titanium glider let ind i de forstærkede øjer på remmen, så den sidder perfekt. Alpine Loop indeholder genanvendt garn, og den er CO₂‑neutral. Fås i tre smukke, nye farver.
Klar til alt lige fra kitesurfing i The Gorge til hæsblæsende jetski i Maunalua Bay. Apple Watch Ultra 2 har en dybdemåler og de data og funktioner, som dykkere og fridykkere har brug for til dyk ned til 40 meter.
EN13319-certificeret
En internationalt anerkendt standard for dykkertilbehør.
En komplet dykkercomputer.
Appen Oceanic+ til Apple Watch Ultra 2 er designet i samarbejde med undervandsinnovatørerne Huish Outdoors, og resultatet er en reel dykkercomputer direkte på dit håndled.11 Den har alle de vigtige funktioner, en fritidsdykker har brug for, og er perfekt til snorkling, dykning og fridykning i dybder ned til 40 meter. Og så er den forfriskende nem at bruge.
Klar til fridykning.
Ud over de funktioner, som gør Apple Watch Ultra 2 til en avanceret dykkercomputer, understøtter appen Oceanic+ nu også fridykning. Se vigtige data som din aktuelle dybde og nedstigningshastighed med store og letlæselige tal. Pulszoner hjælper dig med at sænke din puls imellem dyk. Og forudindstillede alarmer for f.eks. oppetid og dykketid guider dig igennem hver session.
Planlæg dit næste dyk med lokal info.
Planlæg dine dyk med appen Oceanic+ på din iPhone. Integrer lokale forhold, brug feedback fra andre brugere, og få hjælp til at vurdere den optimale vægt for dit dykkerudstyr med en ny funktion til vægtplanlægning.
De fleste dykkercomputere kræver, at du trykker på en kompleks sekvens af knapper for at se det, du har brug for. Med appen Oceanic+ får du adgang til flere skærme bare ved at dreje på Digital Crown. Appen bruger farvekodning til at gøre komplekse informationer nemme at forstå og se på den store, strålende skærm.
Sikkerhed vinder altid.
I appen Oceanic+ finder du alle de sikkerhedsadvarsler, som du ville forvente af en dykkercomputer – lige fra dekompressionsgrænser til risikable opstigningshastigheder og sikkerhedsstop. Appen kører en Bühlmann-dekompressionsalgoritme, som konstant udregner og overvåger parametre for dykket, og giver dig et hurtigt overblik over de data, du har brug for.
Data efter dit dyk. Direkte fra havet til skyen.
Få data fra dit dyk, så snart du når overfladen, inklusive GPS-placeringerne for start- og slutpunkterne. De synkroniseres automatisk til din iPhone og skyen. Se en opsummering af din dykkeprofil, og tjek din logbog over dyk eller fridyk for at finde tidligere dyk eller dele dine oplevelser med venner og familie.
Dybdegående nytænkning.
Appen Dybde er perfekt til registrering af fritidsaktiviteter under vand. Den aktiveres automatisk, når du dykker ned i vandet, og viser tidspunktet, den aktuelle dybde, vandtemperaturen, dykkets varighed og den maksimale dybde, du har nået. Den viser også en oversigt over dykket på dit ur og gemmer en logbog for hvert dyk i Fitness-appen på din iPhone. På den måde får du en komplet historik over dine dyk, inklusive en graf over dykket og et kort, der viser GPS’ens startsted.
Ocean-rem. Havet kalder på dig.
Remmen er lavet af elastomer i høj kvalitet, som gør den fleksibel og elastisk. Spændet i korrosionsbestandigt titanium og den justerbare titaniumring med fjederlås holder remmen på plads, selv under vandsport i højt tempo. Fås i tre farver, herunder to flotte nyheder.
Uret, der rykker grænser, er også et ur, du kan bruge i hverdagen. Det har en masse funktioner, der kan hjælpe dig med at være sund, sikker og forbundet.
Stærke sundhedsfunktioner.
EKG.
EKG-appen kan registrere din puls og hjerterytme ved hjælp af den elektriske hjertesensor og derefter tjekke optagelsen for atrieflimren, der er en form for uregelmæssig hjerterytme.12
Notifikationer om hjertesundhed.
Modtag notifikationer om usædvanligt høj eller lav puls og uregelmæssig hjerterytme.13
Søvnregistrering.
Hold styr på din søvn. Se, hvor meget tid du tilbringer i de tre søvnstadier: REM-søvn, let søvn og dyb søvn. Og find ud af, hvornår du har været vågen i løbet af natten.
Temperaturmålinger.
En innovativ temperatursensor14 gør det muligt at vise banebrydende indsigter for kvinders sundhed og avancerede cyklusmålinger.15 Og om natten registrerer den temperaturændringer, som du kan se i appen Sundhed.
Iltniveau i blodet.
Mål iltniveauet i dit blod for at få indsigt i en vigtig indikator om dit generelle velvære.16
Innovative sikkerhedsfunktioner.
Registrering af ulykke.
Avancerede sensorer og en maskinlæringsalgoritme samarbejder om at registrere alvorlige bilulykker og ringer til alarmcentralen.3 Apple Watch Ultra 2 sender dem også din placering og giver dine nødkontakter besked.
Faldregistrering.
Uanset om du er hjemme eller ude på eventyr, bliver der automatisk ringet til alarmcentralen, hvis du falder og ikke reagerer.3
Nødopkald SOS.
Du kan hurtigt kontakte alarmcentralen og give dem din placering ved at holde sideknappen inde.3 I et stykke tid vil dine nødkontakter blive holdt opdateret, når din placering ændrer sig.
Hold kontakten med mobilforbindelse.
Ring, og skriv.
Mobilforbindelse er indbygget i alle Apple Watch Ultra 2-modeller.17 Med et mobildataabonnement kan du holde forbindelsen næsten hvor som helst, også når din iPhone ikke er i nærheden. Det samme gælder i udlandet takket være muligheden for international roaming.18
Musik.
Stream musik, podcasts og lydbøger på toppen af et bjerg eller i fitnesscenteret.19
Kort.
Få en trinvis rutevejledning med haptisk feedback, så du ved, præcis hvor du er på vej hen, uden at skulle se på dit ur.
Apple Pay.
Betal for næsten hvad som helst direkte fra håndleddet med Apple Pay.20 Og brug Wallet som husnøgle, bilnøgle eller boardingkort.21
App Store.
I App Store på Apple Watch kan du finde apps til næsten alle slags sport og aktiviteter. Du kan downloade apps direkte på dit ur uden at skulle finde din iPhone frem.
Præcis søgning.
En andengenerations Ultra Wideband-chip gør det muligt at bruge Præcis søgning til iPhone22, der angiver den omtrentlige afstand og retning til din telefon med praktisk haptisk feedback.
Brug AR til at se Apple Watch Ultra 2.
Du skal bare åbne denne side i Safari på din iPhone eller iPad.