Med Apple Watch SE kan du holde forbindelsen på nemme måder, få motiverende målinger af din fysiske aktivitet og bruge smarte sundheds- og sikkerhedsfunktioner. Og vælge CO₂‑neutrale kombinationer af urkasser og remme. Der er rigtig meget at holde af. For mindre.
CO₂-neutralt Apple Watch. En milepæl på vej mod 2030.
Et stort design med et mindre aftryk.
Apple Watch er vores første CO₂-neutrale produkt, og det markerer en milepæl i vores plan om at gøre alle vores produkter CO₂-neutrale inden udgangen af 2030. Vi fjerner størstedelen af CO₂-belastningen ved hjælp af innovative materialer, ren energi og fragt med reduceret CO₂‑aftryk. Og den lille del, der er tilbage, bliver opvejet af investeringer i naturbaserede projekter. Kloden har brug for handling. Og vi er godt i gang.
Kig efter dette logo. Det betyder, at dit Apple Watch er CO₂‑neutralt.1
Nye miljøvenlige makkerpar.
Kombiner Apple Watch SE med en af de nye Sport Loop-remme for at få et CO₂‑neutralt ur.
Mobilforbindelse
Altid på. Alle vegne.
Altid på. Alle vegne.
Besvar et opkald, mens du er ude at løbe. Send en hurtig besked fra mødet. Hør musik i toget. Og brug Apple Pay og Siri direkte fra håndleddet. Tilføj et dataabonnement for at holde forbindelsen på endnu flere steder, også når du ikke har din telefon med.3
Vandafvisende
Svømmeklart.
Svømmeklart.
Apple Watch SE er klassificeret som vandafvisende ned til 50 meter.4 Registrer dine mellemtider og serier i svømmehallen. Kortlæg din rute, hvis du svømmer i åbent vand. Se nøjagtige målinger, også når du svømmer med svømmebræt. Uanset om du pjasker, svømmer eller surfer, kan du bare nyde det.
Fitness
En træningsmakker, der altid er lige ved hånden.
En træningsmakker, der altid er lige ved hånden.
Træn som aldrig før med appen Træning, som giver dig avancerede målinger og visninger, så du kan få endnu mere ud af din træning. Kort og Kompas sikrer, at du kan holde dig på rette vej eller sti. I aktivitetsappen kan du sætte mål for, hvor meget du vil bevæge dig, stå og motionere i løbet af dagen. Dine bevægelser bliver registreret i aktivitetscirklerne, og ligesom en lille personlig træner på dit håndled vil Apple Watch motivere dig til at lukke cirklerne hver dag.
Mental sundhed
Hold godt øje med, hvordan du har det.
Hold godt øje med, hvordan du har det.
Mindfulness-appen kan hjælpe dig til at blive mere bevidst om, hvordan du har det, og gøre dig mere følelsesmæssig modstandsdygtig på længere sigt. Ved at scrolle igennem forskellige grafikker kan du vælge det humør, der passer bedst til, hvordan du har det – enten lige nu eller for hele dagen. Alt sammen med anonymiteten fra Apple Watch. Du kan også bruge appen Sundhed på iPhone til at registrere tendenser over tid ved at sammenligne søvn, træning og mere.
Registrering af ulykke
En sikkerhedsfunktion, vi håber, du aldrig får brug for.
En sikkerhedsfunktion, vi håber, du aldrig får brug for.
Apple Watch SE kan registrere, hvis du er i en alvorlig bilulykke. Når det registrerer en ulykke, ringer Registrering af ulykke automatisk til alarmcentralen, sender dem din placering og giver dine nødkontakter besked.5
Puls
Bliv klogere på dit hjerte slag for slag.
Bliv klogere på dit hjerte slag for slag.
Tjek din puls når som helst med Puls-appen. Og få notifikationer ved høj eller lav puls og ved uregelmæssig hjerterytme.6
Søvn
Interessant viden, du kan komme sovende til.
Interessant viden, du kan komme sovende til.
Søvn-appen registrerer din søvn og arbejder sammen med din iPhone om at lave en plan og rutiner for din sengetid, så du får de timer, du har brug for. Se, hvor meget tid du har tilbragt i forskellige søvnstadier som REM-søvn, let søvn og dyb søvn, og hvornår du har været vågen i løbet af natten. Kig på dine søvnmønstre for at se, om du generelt får sovet nok. Det eneste, den ikke gør, er at tælle får.
watchOS 10
Gentænkt. Gennemført.
Gentænkt. Gennemført.
WatchOS 10 giver flere muligheder på skærmen end nogensinde før. Stort set alle apps har fået et nyt look, så du kan få et hurtigt overblik over flere oplysninger. Med Smart stak-funktionen kan du scrolle gennem widgets fra enhver urskive. Og med indsigt i din mentale sundhed og øjensundhed kan du holde styr på både krop og sind direkte fra dit håndled.
Med Apple Trade In kan du give os dit gamle Apple Watch, og hvis det er i god nok stand, kan du få tilskud til et nyt. Det er godt for både dig og miljøet.